Hvis du overvejer at købe et dashcam til din bil, så er der en håndfuld overvejelser, du lige bør vende i hovedet, inden du sender ordren afsted. Har du eksempelvis tænkt over, at der findes forskellige typer? Og har du sat dig grundigt ind i reglerne på området?

Hvis du ikke har 100% styr på disse ting, så er du ikke klar til at købe et dashcam. Men bare rolig – om tre minutter, når du er færdig med at læse her, så ved du alt det mest nødvendige. Det skulle gerne give dig et grundlag for at arbejde videre med anskaffelsen af et dashcam. 

Hvilken type skal du vælge?

Der findes primært to forskellige placeringer af kameraet, og designet kan variere en smule alt efter, hvor det er designet til at blive monteret. Du skal derfor overveje, om du vil have et dashcam til for- eller bagrude.

Herudover skal du tænke over, hvordan kameraet skal få strøm. Her er der tre muligheder:

  1. Kameraet får strøm fra bilen, når du kører
  2. Kameraet får konstant strøm via bilbatteriet
  3. Kameraet er batteridrevet

Der er fordele og ulemper ved alle tre typer, du skal blot overveje, hvilken der passer bedst til dig og dine behov.

Hvad er reglerne på området?

Hvis du køber et dashcam til din bil, er der et par regler, du skal overholde. For det første må du kun filme på offentlige vej. For det andet kan det være ulovligt at filme under lange parkeringer. For det tredje gælder det, at det primære objekt i optagelserne skal være trafikken – og ikke personer.

Herudover kan det være en god ide, at du rådgiver dig med fagpersoner, inden du offentliggør optagelser, der er foretaget med dit dashcam. Det sikrer dig rent juridisk, hvis der er noget i optagelserne, du ikke må dele offentligt.