Kunstig intelligens (AI) er et emne, der har fået en del opmærksomhed i det seneste. Spørgsmålet er, om man kan bruge kunstig intelligens (AI) til at skrive korrekturlæse tekster på dansk?
For at svare på dette spørgsmål, lad os først se nærmere på, hvad kunstig intelligens (AI) egentlig er. Kunstig intelligens (AI) er ifølge Wikipedia “en gren af informatik der beskæftiger sig med at frembringe maskinelle metoder til behandling og forudsigelse ud fra data”. Puttet simpelthen udtrykker AI altså et forsøg på at lave computerprogrammer, der kan gøre de samme ting som mennesker – nemlig at træffe beslutninger baseret på information/data.
Nu hvor vi ved, hvad kunstig intelligens (AI) er, så lad os se nærmere på, hvordan den fungerer. I princippet virker kunstig intelligens (AI) ved at indsamle data og derefter bruge disse data til at “træne” et computerprogram til at genkende mønstre og foretage bestemte handlinger/beslutninger. For eksempel kan man bruge AI til at analysere store mængder tekst og derefter træne programmet til automatisk at finde stave- og grammatikfejl i teksten – dette kaldes “Natural Language Processing” (NLP). Her er programmet som kommaretter gode.
Men virker AI så effektivt til at finde fejl i danske tekster? Svaret herpå er lidt blandet. Positivt set siger nogle undersøgelser, at AI rent faktisk kan finde flere fejl end menneskelige redaktører – især st.
Man kan f.eks. bruge danske TextGuru til at rette tekst og korrekturlæse den for fejl.
I modsætning til hvad mange tror, så er kunstig intelligens (AI) ikke noget nyt. AI-teknologi har faktisk eksisteret i mange år – det er bare først for nylig, at den begyndte at blive brugt mere og mere. Faktisk blev den første AI-algoritme udviklet allerede tilbage i 1957 af en gruppe forskere ved navn Frank Rosenblatt, Bernard Widrow og Marvin Minsky. Siden da er AI blevet stadig mere avanceret, og i dag er der flere og flere virksomheder, der begynder at bruge AI-teknologi til forskellige formål – herunder også korrekturlæsning af danske tekster.
Det er dog ikke alle, der mener, at AI er effektiv til korrekturlæsning af danske tekster. Nogle undersøgelser viser nemlig, at selvom AI kan finde flere fejl end mennesker, så giver den ofte false positives – altså fejlrapporteringer på reelle ord eller sætninger.
Hvordan kan man forbedre kunstig intelligens (AI)?
Selvom kunstig intelligens (AI) ikke er perfekt, så er der dog flere måder, hvorpå man kan forbedre dens effektivitet. For eksempel kan man bruge bedre data til at træne AI-programmet på. Hvis AI-programmet “lærer” af dårlige data, så vil det også selv producere dårlige resultater. Derfor er det vigtigt, at der bliver brugt god og relevant data til at træne AI-programmet på – især når det gælder korrekturlæsning af tekster.
Derudover kan man også bruge mere avancerede algoritmer til at udvikle AI-programmerne med. I dag findes der utallige forskellige algoritmer, som forskerne kan vælge imellem – og den rigtige algoritme vil ofte have en stor indflydelse på programmets effektivitet.
Endelig er det også vigtigt at pointere, at selvom AI i dag ikke er perfekt, så betyder det ikke, at den aldrig bliver det. Tvært imod forventer mange eksperter faktisk, at AI fremover vil blive stadig bedre og bedre til opgaver som korrekturlæsning af tekster – så hold øje med udviklingen!
Skal man bruge kunstig intelligens (AI) til at korrekturlæse tekster på dansk?
Det er et spørgsmål, som mange mennesker stiller sig selv i dag. Og svaret er lidt blandet. Dette betyder altså, at redaktørerne skal bruge tid på at tjekke disse “fejl” foruden de rigtige fejl – hvilket negativt set kan have samme effekt som ikke at bruge AI overhovedet.
Derudover er det også vigtigt to pointere, at selvom AI i dag ikke er perfekttil opgaver som korrekturlæsning af tekster, så betyder det ikke, at den aldrig bliver det. Tvært imod forventer mange eksperter faktiske bedre og bedre til opgaver som korrekturlæsning af tekster med tiden.
Hvilke fordele og ulemper er derved at bruge kunstig intelligens (AI) til at skrive tekster på dansk?
Der er både fordele og ulemper ved at bruge kunstig intelligens (AI) til at skrive tekster på dansk. Positivt set siger nogle undersøgelser, at AI rent faktisk kan finde flere fejl end menneskelige redaktører – især stave- og grammatikfejl.
Negativt set giver AI ofte false positives – altså fejlrapporteringer på reelle ord eller sætninger. Dette betyder altså, at redaktørerne skal bruge tid på at tjekke disse “fejl” foruden de rigtige fejl – hvilket negativt set kan have samme effekt som ikke at bruge AI overhovedet.
For at runde op, så kan man konkludere, at der er både fordele og ulemper ved at bruge TextGuru til at korrekturlæse tekster på dansk. På den ene side er det effektivt og hurtigt, men på den anden side kan det også give fejl. I sidste ende er det op til brugeren af TextGuru, om de vil tage risikoen for at få fejl i deres tekster eller ej.