Et billigt erhvervslån kan virkelig være nødvendigt, når en virksomhed lige har brug for lidt ekstra penge (likviditet) til enten driften eller til eventuelle investeringer i virksomhedsregi. Det er dog vigtigt, at man ikke bare går ud og låner penge til sin virksomhed uden at sætte sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige måder at låne på. I denne her lille guide kommer vi ind på nogle af dem, og hvis du føler, at du har brug for mere information, så kan du med fordel læse videre inde på andre sider – det er godt at få forskellige perspektiver på samme ting, så tager man nemlig et endnu bedre og mere velinformeret valg.

Sådan fungerer et erhvervslån kort fortalt

Hvis man aldrig har lånt penge til sin virksomhed før, så kan man med fordel læse det her afsnit. Som navnet på lånet, erhvervslån, antyder, så er der tale om et lån til erhverv eller virksomheder. Du kan derfor ikke tage det som privatperson, og der har du nok brug for et forbrugslån eller lignende. Derudover er processen ikke helt på samme måde som ved forbrugslån, da vi har med en virksomhed at gøre.

Renterne kan svinge meget, og der skal foretages en individuel vurdering af netop din virksomhed. Vilkårene er heller ikke altid de samme, og du kan komme ud for at skulle være garant for lånet. Dette betyder, at man kan gå efter dig som person, hvis din virksomhed ikke har mulighed for at betale lånet tilbage. Dette er helt klart en af ulemperne ved erhvervslån. Fordelen er dog, at du kan låne penge til en relativt ny virksomhed, og hvis du mener den kommer til at klare sig godt, så burde det ikke være et problem for dig at være garant. Uanset hvad så er det helt klart noget, du skal være særlig opmærksom på.

Et andet indirekte krav er selvfølgelig, at du skal have en erhvervskonto, som er i din virksomheds navn. Hvis ikke, så kan du ikke få pengene udbetalt. En erhvervskonto koster også penge, og hvis du ikke allerede har en, så skal du være opmærksom på, at der godt kan gå flere uger fra den dag du ansøger om en til den dag du har dit kontonummer klart. Når alt er godkendt, underskrevet og så videre, så får du pengene udbetalt på under 24 timer. Det er meget hurtigt, og hvis alle formaliteter var på plads fra starten, så kunne det i hurtige tilfælde klares på en time eller to. Selve ansøgningen om et erhvervslån plejer at tage et par minutter – det skriver låneudbyderne i hvert fald på deres hjemmesider. Det kan dog godt tage lidt længere tid i specielle tilfælde.

Hvornår skal man tage et erhvervslån

Hvis du udelukkende kigger efter billige erhvervslån, så skal du have en meget sund virksomhed. Som tidligere beskrevet så kigger låneudbyderne på din virksomhed og den evne til at generere profit. Hvis den ikke er eksisterende, så er risikoen for dem meget større, og du kommer dermed til at få tilbudt en meget højere rente end de virksomheder der har styr på den del af forretningen.

Generelt kan man også sige, at hvis man ikke har en god forretning, så giver det ikke så meget mening med et erhvervslån. Dette skyldes, at du kan hæfte personligt, hvis du har underskrevet den tidligere omtalte garanti. Rul længere op og læs den forrige sektion, hvis dette ikke er helt klart for dig. Det er nemlig en meget central ting, når man skal låne penge til nye virksomheder og virksomheder med udfordringer. Hvis du har spørgsmål til specifikke udbydere, så kan du altid tjekke deres hjemmesider, der finder man ofte meget god information.