Velkommen til 2022 – aldrig før har vi trængt så meget til en frisk start. Nyt håb. Mere glæde. Flere fester. Men det er efterhånden så længe siden, verden var normal, at det er svært at huske, hvordan man holder en rigtig fest. Så hvad er de vigtigste ingredienser?

Husk spritten

Ja, håndsprit og covid-tests er stadig et must, men det er ikke den sprit, du skal have styr på. Der skal laves drinks til en rigtig fest, og helst mange af dem. Hvis du ikke har råd til at slukke tørsten på alle dine gæster, er det helt okay at bede gæsterne om selv tage deres foretrukne alkohol (og eventuelt sodavand) med. 

Så kan du til gengæld stå for nogle snacks; saltstænger koster næsten ingenting, så køb et par pakker af dem. Discount-chips smager fint, og hvis du hælder dem i en skål, er der ingen, som opdager, at det er billige snacks.

Giv plads til aktiviteter

Det kan også være en god idé at lave nogle aktiviteter eller spil i løbet af aftenen. “Gæt og grimasser” er utroligt sjovt – især hvis I laver jeres egne sætninger, der skal fremvises og gættes. Det kan også være diverse drukspil, for eksempel nyklassikeren beer pong.

Den fede fest foregår tit ude ved rygerne, så lav et inkluderende ryge-miljø med plads til alle. Her er der rig mulighed for at starte dybe eller sjove samtaler på kryds og tværs. Det kan være hyggeligt at stille en eller flere vandpiber frem, som folk kan samles om. 

Er du ikke ekspert i at tænde kul til vandpibe, kan du bruge en kultænder. Du må endelig ikke bruge grillkul. Der findes utallige lækre smage i vandpibetobak; nogle af de mest populære er æble og mint, og den dejlige duft fra vandpiben skal nok lokke nysgerrige næser til at deltage.