Barnedåben er dagen, hvor I byder velkommen til et nyt lille menneske. Det er også en chance for at vise, I vil være der for barnet hele vejen gennem livet. Derfor kan det også føles som et pres at skulle skrive et godt kort til dåbsbarnet – som forældrene så typisk læser på barnets vegne.

Nogle vælger også at have en gæstebog med gravering til barnedåben, så alle har mulighed for at skrive en lille hilsen. Den kan også bruges til at notere, hvem hvilke gaver er fra. Gæstebogen kan også fyldes med billeder fra festen, så barn og forældre senere kan se tilbage på dagen og tænke på alle dem, der har været i barnets liv lige fra begyndelsen.

Skriv fra hjertet

I virkeligheden er det næsten ligegyldigt, hvad du skriver i kortet (eller gæstebogen for den sags skyld) så længe det kommer fra hjertet. Men hvis du stadig er helt på bar bund, kan du få et par stikord her:

  • Velkommen til…
  • Tillykke med dit navn
  • Jeg glæder mig til at se dig vokse op
  • Du kan altid komme til mig

Desværre kan kort bortkomme, inden barnet er stort nok til selv at læse og forstå dem. Her kan gæstebogen faktisk også være praktisk, for det er et oplagt sted at opbevare alle hilsnerne sikkert. 

Den uforglemmelige dåbsgave

Kortet sidder selvfølgelig altid på en gave, og der er rig mulighed for at finde unikke, personlige dåbsgaver. Du kan selv gøre gaven fuldstændig uforglemmelig ved at vælge en indgravering. Traditionelle indgraveringer er barnets navn samt dåbsdato, men du kan også være kreativ og skrive en lille hilsen til dåbsbarnet.

Du kan for eksempel give et dåbsflag, som kan komme frem hvert eneste år til barnets fødselsdag. Med en personlig gravering fungerer flaget samtidig som en slags kontrakt, der siger, at du altid vil være med.