Når man skal finde det perfekte maleri til hjemmet, kan det være svært at danne sig et overblik over de mange muligheder. Ligeledes kan det tage rigtig lang tid, hvis man skal rundt i hele Danmark. Her er tre måder at finde det perfekte originale værk på:
1. Aktiv i kunstmiljøet
En af de traditionelle fremgangsmåder er at være aktiv i kunstmiljøet. Dette vil sige at man deltager i forskellige events og arrangementer landet over, og derigennem indsamler viden og inspiration til udvælgelse af det perfekte værk.
Dette er en tidskrævende proces, men er uden tvivl den måde, hvorpå man får mest kendskab til kunsten og kunstnerne bag værkerne. At være aktiv i kunstmiljøet er også meget mere end blot en udvælgelsesmetode. Det er for folk som sætter pris på selve kulturen, hvor det er deres hobby at køre ud og se udstillinger.
2. Find et værk online
Den mest moderne tilgang til opgaven er at søge inspiration online. Online gallerier har mulighed for at have et rigtig stort udvalg af værker, og kan samle kunstnere fra hele landet. Ved at browse kunst igennem online, får man et godt indblik i, hvad de forskellige kunstnere i Danmark har at tilbyde, og kan dermed lettere tage den rigtige beslutning.
Når man handler online, er det vigtigt at vælge et galleri, hvor præsentationen af værket og kunstneren er i fokus. Har det online galleri høj visuel kvalitet, opnår man mange af de samme fordele, som fås ved at tage afsted fysisk. Find bl.a. malerier med flot visuel præsentation hos Galeo. Her har man f.eks. muligheden for at lære kunstneren at kende før køb.
3. Besøg de lokale kunstnere
Kan man nøjes med udvalget i lokalområdet, kan det klart anbefales at besøge de små atelier’er. Det er altid hyggeligt at få en kop kaffe med lokale kunstnere, og lære dem at kende. Det tillægger en helt speciel værdi til værket, at man ved, hvordan kunstneren er som person. Rigtig mange lokale kunstnere giver også mulighed for at låne værket med hjem før køb, så man kan sikre sig, at værket passer godt ind på væggen.