Langt de fleste hjemmesider er i dag udviklet ved hjælp af et CMS – et Content Management System. Der findes mange forskellige CMS, som alle bidrager til en lettere håndtering af indhold på en hjemmeside. Et CMS giver mange fordele, fx let administration, hurtige opdateringer, fleksibilitet, mulighed for skalering og meget mere.

Fordi der findes så mange forskellige CMS, kan det også være svært at finde ud af, hvilket CMS der er det rette for din virksomhed. Hvad du skal vælge, afhænger i høj grad af din virksomheds specifikke behov. Nogle CMS’er som fx Umbraco tilbyder en høj grad af tilpasning og skalerbarhed, der kan være afgørende for visse virksomheder.

Skab en brugervenlig hjemmeside

For at kunne skabe en fremragende online oplevelse for dine kunder, er det altafgørende, at du har en brugervenlig hjemmeside. Heldigvis giver de forskellige CMS’er dig mulighed for at implementere forskellige, brugervenlige designelementer, der bidrager til en forbedret navigationsoplevelse, og som engagerer dine besøgende.

Får du udviklet en Umbraco hjemmeside, er du godt på vej mod en brugervenlig hjemmeside. Umbracos slogan er nemlig ”Verdens venligste CMS” – de siger altså selv, at de er en enormt brugervenlig platform.

Let indholdsadministration

Et CMS er i sagens natur et system til at administrere indhold. Indhold er også kernen i enhver hjemmeside. En hjemmeside uden indhold, vil ikke blive fundet i søgeresultaterne, og vil desuden heller ikke være spændende for brugerne at besøge.

Derfor bliver administrationen af indhold også let med et CMS – helt uden, at man behøver en dyb teknisk viden.

Derudover gør et CMS det også lettere at tilføje ekstra funktioner og udvidelser, som kan tilpasses dine specifikke krav.

Derudover har de forskellige CMS’er også gjort arbejdet med SEO lettere. Når man arbejder med søgemaskineoptimering af sin hjemmeside, er der mange parametre, som man kan arbejde på.

Et CMS som Umbraco har derfor integreret nogle af de vigtigste parametre i selve platformen. Umbraco er fx udviklet med et responsivt design, fokus på hurtig indlæsningshastighed, mulighed for at administrere redirects, håndtering af 404-fejl, implementering af Schema.org markup og meget mere.

En skalerbar løsning

Endeligt er det også værd at nævne, at et CMS er en skalerbar løsning. I takt med at din virksomhed udvikler sig, og at du får mere indhold på din hjemmeside, vil du med et CMS let kunne skalere din hjemmeside. De fleste CMS’er er udviklet til at kunne håndtere store mængder af indhold, men husk på, at det stiller større krav til dit webhotel.

For at sikre, at din hjemmeside er skalerbar, er det en god idé løbende at holde CMS’et samt udvidelser m.v. opdaterede. Der udgives løbende nye opdateringer, som kan indeholde sikkerhedsopdateringer, nye funktioner, forbedret kode, kompatibilitet med nye teknologier m.v. Det er derfor en god idé at holde hjemmesidens forskelle elementer opdaterede for at sikre, at hjemmesiden opretholder en høj ydeevne og er tidssvarende.