Hvis du elsker godt design, behøver du ikke rejse langt for at finde det. Danmark er et lille land med en stor tradition for at lave tidløst og innovativt design. Vi har ikoniske og historiske personligheder som Verner Panton, Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Kay Bojesen, der har været toneangivende på internationalt plan.

Men den danske designhistorie hører ikke kun fortiden til – den er blevet genoplivet med nye designere, høj kvalitet og fantastisk håndværk. Fokus på materialet, hvor materialet får lov til at være hovedperson med alle sine unikke kvaliteter. 

Stentøj – Unikt dansk design

På Bornholms Keramikfabrik bliver der lagt vægt på det gode håndværk. Alle produkter er håndlavede efter gamle traditioner, men med et moderne twist, der gør det nutidigt og unikt. Keramik og stentøj bliver fremstillet af ler, som er et naturligt materiale, der ikke kan hastes igennem processen. Det skal have tid til at tørre, blive brændt, glaseret og brændt igen, og der er altid risiko for at emnerne revner.

En anden dansk designvirksomhed med fokus på stilet stentøj og håndværk i højeste kvalitet er Ro Collection. De laver brugskunst, der komplimenterer den nordiske indretningsstil. De specialiserer sig i at lave smukke vaser og gør brug af forskellige traditionelle håndværk som glaspustning og keramik.

Håndvævede miljørigtige svenske tæpper

Vil du sætte et personligt præg på din indretning er det oplagt at vælge kunsthåndværk frem for masseproduceret boligtilbehør. Er du på jagt efter et unikt tæppe, bør du kigge på de praktiske Pappelina plastiktæpper, der kan bruges både indendørs og udendørs. 

De er håndvævet i Sverige efter gammel svensk tradition, men tæpperne er lavet af et innovativt og miljørigtigt plastprodukt. Pappelinas tæpper og måtter er bløde og behagelige at gå på, de kan komme i vaskemaskinen og er tørre igen i løbet af en halv time.