IT er slet ikke til at komme udenom i dag. Det er grundlaget for rigtig mange virksomheder – og mange virksomheder fungerer faktisk slet ikke, hvis der er IT-problemer. Det er lige netop derfor, at det er noget, der skal køre på skinner hver eneste dag. Men hvordan sikrer man lige det?

Det er ikke alle virksomheder, der har råd til en intern IT-afdeling eller endda bare en IT-medarbejder. IT’en er vigtig, men rent økonomisk skal der en ret stor løsning til, før det kan retfærdiggøre ansættelsen af en IT-medarbejder. Det er lige netop derfor, at vi er fortaler for IT-outsourcing. Det er med andre ord en ekstern IT-afdeling, som kan hjælpe til, når der er behov for det. Det indebærer ofte alt fra IT-rådgivning til support, backup og sikkerhed, så du kan vide dig sikker på, at din virksomheds IT kører som det skal, så du ikke får nedgang i produktiviteten.

IT-outsourcing kræver dog den rette samarbejdspartner, og vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du finder den helt rette IT-samarbejdspartner til din virksomhed.

Tag udgangspunkt i dine behov

Når du skal finde den helt rette IT-samarbejdspartner, bør du for det første tage udgangspunkt i dine behov. Det er altid bedst at få en skræddersyet løsning, som kan skaleres efter behov. Du bør derfor helt holde dig fra de standard pakkeløsninger, som man IT-firmaer tilbyder. Der vil nemlig med stor sandsynlighed være nogle elementer i disse pakker, som du slet ikke har brug for – og så betaler du for noget, du slet ikke bruger. Eller også vil der også ofte mangle noget, som du måske desperat har brug for. Vælg derfor en IT-samarbejdspartner, der lytter til dine behov og skræddersyer en løsning ud fra det – så du hverken betaler for meget eller får for lidt i forhold til dine behov.

Vælg IT-firma med 24/7-support

IT’en kan gå ned på et hvilket som helst tidspunkt – og det sker sjældent mellem kl. 8 og 16, hvor de fleste er på arbejde og til at få fat på. Ofte sker det om aftenen, i weekenden, på helligdage eller i ferieperioder. Det er lige netop derfor det er vigtigt at vælge en samarbejdspartner, som rent faktisk tilbyder support 24/7, så du kan få hjælp, når du har brug for det. Det kan nemlig koste virksomheder mange penge, når IT’en ryger sig en tur fredag aften og man først kan få hjælp mandag morgen. Det kan betyde en hel weekend uden indtjening. Det er uden tvivl noget, der kan mærkes på bundlinjen.

Få den rette pris

Der er mange kompetente IT-leverandører på markedet, og stor konkurrence betyder, at du kan få nogle gode priser. Det er derfor en god idé at kontakte flere forskellige leverandører, som kan opfylde dine behov og bede om et tilbud. Sørg dog for at oplyse om alle dine krav, når du beder om et tilbud, så du kan sammenligne én til én. Der kan her være mange penge at spare, hvis du blot lige laver lidt research, inden du underskriver en aftale.