Mange hører ordet Bitcoin og tænker bare, at der er en digital mønt. Det er dog meget mere end en digital mønt, fordi teknologien er banebrydende. Den underliggende teknologi hedder blockchain, og kryptovalutaen Bitcoin var med til at introducere den. I dag kører alle kryptovalutaer på en blockchain, og mange danskere ejer i dag Bitcoins.

Hvad er en blockchain?

Det er nok bedst at starte med at forklare, hvad en blockchain er. En blockchain er en decentraliseret database, som man ikke bare sådan kan ændre i. Hvis vi sammenligner dette med en normalt database, så vil den normale database være centraliseret, og man kan ændre i den. Et eksempel kunne være en database med brugerinformationer på en server, som administratoren bare kan gå ind i og ændre på tiden – helt uden at man kan se, hvad der er ændret.

En blockchain fungerer dog helt anderledes. At den er decentraliseret betyder, at mange mennesker har en lokal kopi af databasen, og de er alle enige om, hvad der er i den. Dette kan de være, fordi hver gang man tilføjer noget til databasen (en blok), så skal man referere tilbage til den forrige blok med et hash. Hvis man ændrer på én lille bitte ting i forrige blok, så vil alle fremtidige blokke være ugyldige, da de jo refererer tilbage til hinanden – og ved ændring af en ting, så bliver hashet ændret fuldstændigt.

Med andre ord er de forskellige blokke af data kædet sammen, og dette udgør jo egentlig ordet blockchain eller “kæde af blokke”, hvis man skulle oversætte det direkte fra engelsk. Det er en meget smart teknologi, fordi man kan garantere, at intet er blevet ændret, efter det er blevet indsat.

Hvad er bitcoin så?

Bitcoin er en applikation af blockchain teknologien. Som tidligere nævnt var blockchain blot en database, der er decentraliseret. Så hvis man ønsker at anvende decentraliserede penge, så er det Bitcoin, man skal have fat i. Med Bitcoin er det altså muligt at sende penge til fremmede på en decentraliseret måde. Dette betyder også, at ingen kan stoppe en transaktion. Man kan heller ikke trække den tilbage, og man kan heller ikke være sikker på, hvem der modtager den.

Der findes mange andre applikationer af blockchain teknologi. Hvis du går ind på de store teknologivirksomheders hjemmesider, så anvender de også blockchain til alt muligt. De tilbyder også at lave private blockchains til deres kunder.

Facebook vil også gerne lave noget med blockchain, og det har der egentlig været snak om meget længe. Det er specielt i forbindelse med deres rebranding til Meta, at de er begyndt at snakke om en kryptovaluta og NFT’er igen. Der sker meget på denne front, og det handler bare om at kunne følge med.