Det er sidst på dagen, og du er udmattet. Du er lige kommet hjem fra arbejde eller skole, og det eneste, du har lyst til, er at falde sammen på sofaen i ren udmattelse. Man orker ikke at lave mad, for det kan virke nyttesløs at stå og lave mad til sig selv, især hvis man ikke engang nyder det. Man har tendens til at snuppe noget nemt, noget hurtig og som måske ikke er så sundt. Det kan resultere i overvægt og endnu mere træthed. Her giver vi dig inspiration til at få lavet sundt, og varieret mad hver dag.

Lav en madplan

Det er vigtigt, at man prøver at finde et overblik, når man synes, at det hele bare sejler. Det gælder især med aftensmaden. Hvis du laver en madplan og skriver ned, hvad det er, du skal have købt ind, så virker det mere lige til. Hvis du ikke kan nå at handle, kan du også bestille ingredienser hjem til døren, enten via Rema1000, Coop og Nemlig.com.

Bestil måltidskasse

Vidste du godt, at man kan bestille måltidskasse, selvom man kun er 1 person? For det er nemlig muligt at bestille single måltidskasser, hvor du vælger de retter, du bedst kan lide, og så vælger du blot 1 person. Så får du skræddersyet dit måltid, og så kan det bare ikke blive nemmere. For det er styr på måltiden og dine ingredienser bliver leveret til din adresse.

Arranger maddage med venner eller familie

Vi skal ikke spise for at leve, men leve for at spise i Danmark. Det betyder, at du må godt unde dig at se frem til et lækkert måltid. Det kan derfor være en god ide at lave en fast mad-date med din familie eller en ven eller to. På den måde, kan i sammen deltage i madlavningen og hygge med et glas vin imens, hvis i er til sådan noget. At man spiser sammen med andre, eller laver maden, gør det bare meget hyggeligere.

Tøm køleskabet for mad om søndagen

Det kan være en god ide at lave en reste-dag i løbet af ugen. det vil reducerer dit madspild og gavne din pengepung. Vi kender alle sammen det, at der lægger råvarer i køleskabet, som ligger og fordærver. Samle de råvarer du har, og tilkøb eventuel noget der passer ind, så du kan få det spist. Det vil hurtigt gå hen og blive en slags mission, fordi det gælder om, hvor tomt man kan gøre køleskabet.